Tekstilers miljøbelastning: Søjletænkning slører billedet 

Når man vil se på tekstilers miljøbelastning, skal der trækkes tråde mellem de indflydelsesrige kerneaktører, som brands og lovgivere, og den påvirkende kraft, der kan vise sig i alt fra strømninger i samfundet til noget så banalt som en anbefaling fra din bedste ven. Læs med for at høre om, hvordan vi mener man bør anskue tekstilers miljøbelastning. 

I Tænketanken Tekstilrevolutionen oplever vi en tendens til, at brands – gennem PR eller CSR-rapporter –  fortæller verden, hvordan deres produktion på forskellig vis er optimeret, og har ændret sig til det bedre. Når brands, der spytter store mængder af beklædning ud til forbrugerne, bidrager til en grønnere udvikling, er det helt klart et skridt i den rigtige retning. Men i den ideelle verden ville CSR-rapporter sætte fokus på hele det miljømæssige impact, som en producent har på verden. Snarere end at fremhæve om et produkt er produceret på en ny og bedre måde. 

Tekstilers samlede miljøbelastning: Forbrug + produktion

Det handler altså om, at man kigger nærmere på sammenhængen mellem hvordan tekstiler produceres, og hvordan de forbruges. Det er denne sammenhæng, der er med til at afgøre et tekstils samlede miljøbelastning. Denne måde at se verden på læner sig meget op af FN’s Verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Vi skriver det i den simpleste form som: 

 Produktion x Forbrug = Impact

Eller

P x F = I 

Det er ikke tilstrækkeligt at se isoleret på, hvordan tekstiler produceres eller hvordan de forbruges. Vi mener, man er nødt til at kigge på det samlede miljømæssige aftryk. Derfor har vi udarbejdet en konceptuel formel. Den har til formål at belyse de mange måder, hvorpå forskellige aktører kan være med til at sikre, at vi totalt set får reduceret vores aftryk på verden. Formlen er en forsimplet udgave af verden, der viser, hvordan aktørerne påvirker hinanden, og hvor der kan ske ændringer i værdikæden.  

Verdens forbrug af tekstiler er med til at ødelægge planeten – ikke kun fordi vi ud fra et ressourcemæssigt og socialt perspektiv ikke producerer godt nok, men også fordi vi forbruger alt for meget. Det overordnede mål er at nedbringe det samlede aftryk, så verden forbruger færre ressourcer end dem jorden kan nå at reproducere. Et aftryk på verden vil dog næsten altid være af negativ karakter, da det nærmest er umuligt ikke at belaste verden i en eller anden grad. Hvis du er nysgerrig på det aftryk, som en almindelig bomulds t-shirt efterlader, kan du lytte/læse med her, hvor vi zoomer ind på dette!

Virksomheders rolle og ansvar 

Virksomheders forretningsmodeller kan påvirke både (P) produktions- og (F) forbrugssiden til det bedre. Sørger man for at have en skånsom tekstilproduktion eller minimere forbruget, vil det samlede impact (I) blive mindre. Der er en opblomstring af virksomheder, der producerer mere bæredygtigt, men der er også ved at ske noget på forbrugersiden med brands der udlejer tøj. Disse brands vil få en bedre forretning af at producere tekstiler, der er holdbare. Tøj af god kvalitet og tøj, der ikke ser slidt ud, holder udskiftningen af tøjet nede.  

(Produktion×Forretningsmodel) × (Forbrug×Forretningsmodel) = Impact

 Eller

(P×FM) × (F×FM) = I

Manglende lovgivning på forbrugssiden 

Lovgivning er et stærkt værktøj, hvis man vil præge produktionen i en bestemt retning.
På produktionssiden skelner vi mellem lovgivning i de lande, hvor tekstiler fremstilles overfor i de lande, hvor tekstilerne forbruges. Lovgivningen i et forbrugs-land kan i EU-sammenhænge eksempelvis være nye krav til kemi i tekstiler, der har en direkte effekt på måden produkter fremstilles til det bedre – for miljø og mennesker.

Lovgivning i lande hvor tekstiler fremstilles handler oftest om, hvordan naturressourcer må bruges eller hvordan arbejdere skal behandles. Dertil hvordan oprydning efter produktionen eksempelvis kan sikre rensning af vand fra fabrikker således, at der ikke sendes forurenet vand tilbage i floder og søer. Men der findes ingen lovgivning på forbrugssiden. 

((Produktion×Forretningsmodel) / Lovgivning) × (Forbrug×Forretningsmodel) = Impact

Eller

((P×FM) / L) × (F×FM) = I

Hvem er kerneaktørerne, der kan forbedre tekstilers miljøbelastning? 

Her kalder vi øvrige påvirkende kræfter for Den Påvirkende Kraft. Kraften kan komme fra et utal af aktører. Eksempelvis forbrugere, tendenser i samfundet, virksomheder i andre brancher eller en film, der har inspireret dig til at tænke anderledes omkring dit forbrug.

Kerneaktører som brands, forbrugere og lovgivere kan også være hinandens påvirkende kræfter. Brands vil forsøge at præge lovgivere gennem lobbyarbejde til lempeligere krav, så produktionsapparatet kan fortsætte. Forbrugere kan påvirkes gennem markedsføring apparatet til at købe nyt tøj. Forbrugerne har en reel magt til at sætte en stemme med deres pengepungen. De kan, hvis de vil, afgøre hvilke brands, der skal overleve eller tilpasse sig forbrugernes ønsker om et grønnere og mere ansvarligt produceret produkt.

Mange aktører spiller ind på det samlede aftryk, og kan være med til at skubbe udviklingen i en bestemt retning – derfor er det afgørende at se helheden frem for at opdele værdikæden, når vi kigger på hvilke aktører, der har et bestemt aftryk på verden.