Hvorfor har vi lavet et certificeringsgalleri?
Læsetid ca. 6 minutter
Forhåbentligt har du lagt mærke til, at vi i Makershirt går ret højt op i at presse tekstilindustrien i en mere bæredygtig retning. Vi er nu gået i fuld gang med at lave et certificeringsgalleri. Hvis du ikke er helt med på, hvorfor vi gør den slags og hvorfor mærker er smarte, så læs med her. Du bliver klogere på certificeringers forcer og huller og hvordan du kan hjælpe til med at gøre kloden en lille smule bedre for både mennesker og miljøet.
Vi samler brikkerne
Der findes et hav af forskellige certificeringer, der beskæftiger sig med alt fra fødevarer og toiletpapir, over hvidevarer og huse, til legetøj og shampoo. Du kender sikkert allerede et par stykker: det gode gamle røde Økomærke, den grønne EU-pendant eller Svanemærket. Men der er mange flere. Når man først går i gang, er certificeringsverdenen en tropisk regnskov med uoverskueligt mange forskellige arter. I Makershirt er vi gået i gang med at samle brikkerne til det store certificeringspuslespil. Det gør vi, for at mærkerne bliver nemmere for dig og os selv at overskue.
Hvorfor er det egentlig vigtigt med mærker?
Certifikater er lavet for at sikre forbrugeren at produktet, produktionsformen eller produktionsvirksomheden lever op til forskellige krav. Det er rigtig smart. Ellers kan du nemt uden at vide det komme til at støtte lyssky aktiviteter som børnearbejde, udledning af farlig kemi eller andre grusomheder, når du køber tøj. Ingen har tid til at rende rundt og undersøge hver en tøjfabrik. Desuden er de også enormt svære at finde frem til. Derfor har nogle virksomheder og organisationer sat sig for at gøre det for os. Du og vi må altså stole på certificeringsvirksomhederne (med mindre du er rigtig god til tekstil-detektivarbejde).
Der er altid huller
Som de fleste andre ting her i livet er certificeringssystemet ikke skudsikkert. Det gælder, også selvom man er helt med på, hvad alle mærkerne står for.
(Hvis du vil forstå systemet lidt bedre og dermed minimere risikoen for at blive taget ved næsen, kan du jo snige dig lidt rundt på resten af vores blog hvor du kan blive klogere på tekstilindustriens bæredygtighed og mangel på samme.)
For det første
er det dyrt at blive certificeret, for det er et ret stort arbejde at rejse rundt og tjekke op på fabrikker og virksomheder. Derfor vælger mange producenter et enkelt eller et par mærker, som de bliver certificerede med. Alternativt vælger de en værre løsning: at lave deres egne mærker, så det ser ud, som om de er certificerede. Den slags kan du også læse meget mere om i vores blogindlæg, At pynte sig med lånte farver.
Dernæst
er certificeringsudstederne somme tider virksomheder, der – som virksomheder er flest – er interesserede i at tjene penge. Andre gange er det offentlige institutioner, som EU, der er begrænset af bureaukrati og konsensus. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er natteaktive fjerkræ i mosen, men man skal lige have det med i baghovedet. Med både offentlige og private gælder det, at det ikke giver mening at lave et certifikat, som virksomheder ikke kan leve op til. Kravene må med andre ord ikke være urealistisk høje, set med produktionsvirksomhedernes øjne.
Det vil sige
at det altså ikke er et perfekt system med certificering. Det er dog en garant for at nogen i det mindste gør noget. Og der bliver hele tiden arbejdet hårdt for at gøre det bedre og skarpere og lukke de huller, der måtte opstå. Det er langt bedre end ingenting, hvis du spørger os. Også selvom det så kan være svært altid at lure, hvad der er hjemmelavet, og hvad der faktisk er certificeret.
Er der ting, vi slet ikke kan måle?
Der gemmer sig rigtig mange spændende ting inde i den store certificeringsmaskine, der dechifrerer virkeligheden, og laver mærkerne om til sølv, guld og platin-medaljer, ranglister, pointscorer eller andre lignende kvantitative kategoriserings-modeller. Det er alt fra økologi, udledning af kemi og brandsikkerhed til børnearbejde og menneskerettigheder, der bliver omdannet. Det er naturligvis en balance mellem at komme til at forsimple noget meget komplekst og at skabe et system, der er til at forstå og det er svært. Men der er også ting, vi ikke måler. Vi kan i flæng nævne det, at udlede CO2e, at skovarealer bliver fældet for at få plads til marker, og at landsbyer bliver forflyttet for at udvide produktionen. Men mest besynderligt er det (for os), at det gigantiske vandforbrug, der stammer fra bomuldsproduktion, ikke har fået sig et mærke. Nogle af tingene er svære at måle og det kan føre til fokus på hvad der kan måles, bare fordi det kan måles.
Mysteriet om de forsvundne vandmærker
Måske har du allerede klikket dig gennem nogle af certifikaterne og til overraskelse, skræk og rædsel opdaget, at ikke et eneste certifikat kigger på, hvor meget vand der er brugt i processen. Vi er lige så chokerede som du.
I lyset heraf kunne et helt reelt spørgsmål være; ”Hvad i himlens navn foregår der?! Alle de certifikater, der på forskellige måder overlapper hinanden, og ikke et eneste beskæftiger sig med den, i bedste fald, usandsynligt grove uagtsomhed, der tilsviner og forgifter et af de vigtigste elementer på kloden – selve livsgrundlaget for alt liv; ikke undtaget vores egen race, som af FN lige pt anslås til at forsømme rent drikkevand til 1.2 milliarder mennesker? Milliarder! Mennesker! HVORFOR ER DER INGEN DER GØR NOGET VED DET? HVORDAN KAN DET IKKE VÆRE VIGTIGT NOK TIL AT FÅ ET SKIDE LOGO VED SIDEN AF VASKEMÆRKET?!”
Vi vil gerne herfra redaktionen medgive, at det er et rigtig godt spørgsmål. Vi har den seneste tid forsøgt at finde ud af forklaringen. En forklaring er, at vandforbrug har gemt sig lidt under nogle andre certifikater, som GOTS, EU Blomsten, Svanemærket[i] og det tyske Blaue Engel[ii]. Her måles der primært på vandforurening, og der stilles krav til, at man måler, hvor meget vand der bliver brugt og sætter mål for at blive bedre – og ikke direkte krav til hvor meget vand, man ender med at bruge. Vi har snakket med Miljømærkning Danmark og læst nogle af deres rapporter. Vi er nået frem til, at det (i hvert fald for EU Blomsten) primært handler om, at det er for komplekst. Betingelserne er for forskellige til, at man kan sætte nogle ordentlige kriterier. For eksempel kræver dyrkning af bomuld i Ægypten langt mere vand end gennemsnittet, og det regner meget lidt. I USA kræver det mindre vand, og det regner ovenikøbet mere. Med reference til at man skal lave kriterier, som ikke er så svære, at der ikke er nogen, der kan leve op til dem, er det altså ikke lykkedes at fastsætte det ordentligt endnu. I miljømærkning Danmark siger de dog, at der er gode initiativer i gang, som for eksempel Better Cotton Initiative og Cotton Made in Africa. Deres kriterier er dog ikke (endnu) modne til at blive integreret i EU Blomsten. En anden model finder vi hos GOTS mærket, der kræver, at de ansatte får træning i at spare på vandet[iii]. Stærkt! Men så er det heller ikke stærkere.
Opsamling og gode råd
Certificeringer er rigtig vigtige, fordi der lige nu sker rigtig mange grimme ting i tekstilindustrien (som for eksempel overforbrug af vand, kemikalier, der ødelægger økosystemer, eller børnearbejde og horrible arbejdsforhold), som vi bliver nødt til at have bedre styr på. Certifikater er en af måderne at tøjle det og sikre os, at tøjet er lavet på en ordentlig måde.
Vi prøver at skabe lidt larm for mærkerne, og (i virkeligheden endnu vigtigere) hvad de står for. Mærkerne er nemlig et løfte om, at kvikke hoveder har undersøgt sagen og fundet ud af, at den t-shirt du står med, lever op til nogle standarder. Og så håber vi med krydsede fingre, hestesko og firkløvere, at larmen kan få dig til at se på bagsiden af vaskemærket, inden du næste gang shopper nyt tøj.
Vi gør os også forhåbninger om, at når du så kigger på bagsiden af vaskemærket, så forstår du, hvad de små logoer betyder. På den måde kan du bedre vurdere, hvad du har lyst til at støtte – også selvom der er huller, og ikke alt kan måles eller bliver målt.
Hvis du spørger os, vil vi svare, at de vigtigste er EU Blomsten, der har fokus på energiforbrug, farlige stoffer og bæredygtige teknologier, og GOTS, der har fokus på økologi og arbejdsforhold.. De ser sådan her ud, men du kan som sagt læse mere om dem og andre certifikater også på galleriet.
Referencer
Brügel, M. (2016). Global Organic Textile Standard. Zertifizierung Als Erfolgsfaktor, (March), 153–163. https://doi.org/10.1007/978-3-658-09701-1_12
Dodd, N., Cordella, M., Wolf, O., Waidløw, J., Stibold, M., & Hansen, E. (2013). Revision of the European Ecolabel and Green Public Procurement Criteria for Textile Products, (February), 1–141.
Nordic Ecolabeling. (2017). Nordic Ecolabelling of Textiles, skins and leather. Retrieved from https://www.ecolabel.dk/-/criteriadoc/3241
[i] (Nordic Ecolabeling, 2017)
[ii] (Dodd et al., 2013)
[iii] (Brügel, 2016)