Coronaens konsekvenser for tekstilindustrien

Coronaens konsekvenser for tekstilindustrien er mangfoldige. Corona startede som – og er stadig – en sundhedskrise. Men den har udviklet sig til mere. En økonomisk krise, en social krise, en kulturkrise og adskillige identitetskriser. De hænger alle sammen sammen, og påvirker hinanden på kryds og tværs. Her vil vi have den sociale krise i tekstilindustrien som omdrejningspunkt. Som under alle andre kriser, er det de mest sårbare, der bliver ramt hårdest. 8 ud af 10 tekstilmedarbejdere i Bangladesh har ikke fået deres løn i april, rigtig mange fik ikke løn i marts, og får det nok heller ikke i denne måned. Det har store sociale og menneskelige konsekvenser, og det er den gruppe, der bliver ramt hårdest, vi kommer til at kigge nærmere på her. Og vi skal nok fortælle om gode ting til sidst.

Allerede inden Corona brød ud var tekstilindustrien kendt for forsamlingsforbud, underbetaling og svære markedsvilkår 

En rapport fra Clean Clothes Campaign viser, at ingen af de i alt 32 store brands som blev undersøgt, og heriblandt var Inditex, Adidas, Nike, Puma, Hugo Boss og H&M, sikrede en leveløn til de mennesker, der producerede deres produkter^[1]. Det betyder at rigtig mange tekstilarbejderne ikke får en løn, der er høj nok til at leve et anstændigt liv med råd til for eksempel husleje, mad, medicin og skolegang til deres børn. Der er stadig meget slave- og børnearbejde i industrien,^[2] og mange arbejdere er i gæld – på grund af udgifter til medicin^[3]. Herudover er sexchikane meget udbredt på fabrikkerne.^[4] Foreningsfrihed – frihed til at forene sig i fagforeninger – er til gengæld ikke enormt udbredt.^[5]

Coronaens konsekvenser for tekstilindustrien ligger hos fabrikkerne

Det fungerer normalt sådan, når man er et brand i tekstilindustrien, at man først betaler sine leverandører efter at varerne er blevet sendt. Det betyder, at fabrikkerne køber råmaterialerne ind, betaler deres arbejdere, holder de færdige varer på et lager og betaler for transporten inden de ser skyggen af deres betaling. Fabrikkerne skal derfor sikre en stabil strøm af ordrer, for at systemet kan fungere, eller en stor økonomisk buffer til at stå imod med, hvis der kommer en periode uden ordrer. Når profitmarginerne er så lave, som de er –  typisk under 5%^[6], er det sjældent store summer, der gemmes til dårlige tider, hvilket gør de fleste fabrikker meget sårbare overfor kriser som denne.

Union-busting 

Tekstilarbejdere, som er en del af en fagforening, har svœrere vilkår. Fabriksejere har det med at fyre de mest besvœrlige. Som syerske og fabriksarbejder kan man være langt mere udsat for at blive fyret, når kriser opstår, hvis man for eksempel er en del af en fagforening. Man kalder dette for Union-busting, hvilket er handlinger, der skal forebygge fagforeninger i at opstå, pille dem fra hinanden eller begrænse medlemskabet af dem. Det er langt fra begrænset til Corona-situationen, og en langt mere permanent del af tekstilindustrien. Grunden til at tage denne rettighed fra arbejderne skal findes i frygten for, at de sammen skal gøre oprør og skabe ustabilitet, der vil gøre investorer mindre opsatte på at investere i landet. Ifølge en rapport fra The International Trade Union Confederation ligger Bangladesh blandt de 10 værste lande, når det kommer til foreningsfrihed, og der er generelt en stigning i lande, der forhindrer arbejdere i at forene sig i fagforeninger. Det samme gør bl.a. Kina, Indien, Indonesien, Filippinerne, Tyrkiet og Vietnam – alle lande der er afhængige af deres rolle i tekstilindustrien.

Corona er en stor kraft på et skrøbeligt system og brands vender det ryggen

Ser man på det fra en fabrik, er systemet enormt skrøbeligt, og en krise, som den vi befinder os i nu, kan have ødelæggende konsekvenser for fabrikarbejdernes livsgrundlag. 

Kriser er tider med forandring, og i sådanne tider er det muligt at gøre flere drastiske ting uden at det får samme opmærksomhed, som det ville i andre henseender. Det skaber også en mulighed for at straffe de mennesker, der udnytter konsekvenserne til deres egen fordel. Dette sker også nu i Coronatiden i tekstilindustrien.. 

En af de meget håndgribelige konsekvenser af krisen er, at arbejdere ikke får løn. I Bangladesh er de begyndt at demonstrere, hvilket er modigt givet regeringens tendens til at tackle den slags med vandkanoner, tåregas – en episode der dræbte en og sårede 50 tekstilarbejdere.^[7]  Regeringen og fabriksejere har besluttet at nedsætte fabriksarbejderes løn til 60% for april måned og 87% af undersøgte fabrikker har ikke betalt lønninger for april til deres medarbejdere (data fra tirsdag d. 12/5). Nogle har endda ikke fået løn for marts. I Cambodia er forkvinden for en lokal fagforening på fabrikken Superl Cambodia blevet fængslet for at kritisere massefyringer af tekstilarbejderne på fabrikken på Facebook. 

Coronaens konsekvenser og danske brands 

Her i Danmark er den også gal. Virksomhederne lider store tab, og har det svært på grund af effekterne ved Corona. Nogle af disse tab bliver skubbet videre bagud i forsyningskæden med nogle af de ovenstående konsekvenser til følge.

Dette bliver i nogle tilfælde forsøgt skjult ved at sige, at man ikke annullerer ordrer uden at have aftalt det med fabrikkerne, eller ved at sige at man ikke annullerer, men ikke nævner om man kommer til at betale. Der er ingen fabrikker der, uden at være under et enormt pres, vil indvillige i at annullere en ordre, der allerede er bestilt og produceret, når de allerede har betalt for materialer og løn. Grunden til at fabrikkerne er villige til at indgå en aftale om en annullering er, ifølge WorkersRights, fordi de er bange for at brandet – i dette tilfælde Bestseller – ikke vil give dem ordrer i fremtiden.

Corona bringer også gode ting med sig

Coronatiden giver os en pause til at tænke over, hvad vi egentlig vil med denne industri. Det giver os en smagsprøve på, hvor sårbare vi, industrien og planeten er, og det giver mulighed for at genoverveje nogle ting. En af de ting kunne meget vel være, hvordan vi skal bruge jordens ressourcer og behandle mennesker på den anden side af kloden. 

Al det tøj, store brands nu brænder inde med på grund af de meget hurtige sæsoner, giver lejlighed til at skifte stil, skrue ned, lave bedre tøj og mindre af det. Det kan føre til et nybrud og et ændret fokus. Vi håber at nye forretningsmodeller viser sig, og at flere forbrugere også kommer til at bekymre sig mere om planeten. Hvis du er interesseret i vores tanker omkring tøjindustriens vilkår post corona, kan du læse vores artikel om emnet her. 

Hvad kan du gøre?

Hvis man er et brand og endnu ikke har betalt for sine varer, så ville NU være et oplagt tidspunkt at gøre det på. Apparel Insider har lavet en liste over hvilke brands, der endnu ikke har betalt. Man skal også – som Silke Sønderstrup-Granquist fra Sourcing House fortalte i vores webinar – se sine leverandører som tætte samarbejdspartner og behandle dem derefter. Har man et godt samarbejde med sine leverandører, er man også interesseret i at leverandørerne overlever, så samarbejdet kan fortsætte.

Som forbruger kan man overveje sit forbrug en ekstra gang. På lang sigt giver det meget mere mening at købe mindre og bedre. Vi har lavet en guide som flowchart, som du kan se nedenfor.

Hvis du ender med at købe nyt tøj, har fulgt flowchartet og er endt med et stykke tøj, der ser godt ud, så husk at sikre dig at det kommer fra et brand, der betaler deres leverandører. Du kan eksempelvis lede efter de rette certificeringer på dit tøj. Er du, ligesom de fleste, forvirret omkring forskellige certificeringer, så brug vores certificeringsværktøj. 

Hvis man befinder sig et sted, hvor man har mulighed for at påvirke lovgivning, så mener vi, at der skal kigges på hvilke krav, man skal leve op til, som brand, for at få lov at sælge tøj i EU. EU er et stort marked, og laver vi regler sammen, vil der blive makket ret. Lovgivningen vil skulle kigge både på miljø-, klima- og sociale aspekter.

Referencer

Clean Clothes Campaign. (2019). Tailored Wages UK 2019 – The state of pay in the global garment industry. Retrieved from https://cleanclothes.org/resources/publications/tailored-wages-2019-the-state-of-pay-in-the-global-garment-industry

Ford, R. C., & McLaughlin, F. S. (2019). Sexual harassment at work. BetterWork (Vol. 31). https://doi.org/10.1016/0007-6813(88)90018-3

Frenkel, S. J., Mahmudur Rahman, K., & Rahman, S. (2017). Garment Supply Chain Governance Project Between Lead Firms and Institutional Ensembles: Labour and Safety Practices in Bangladeshi Garment Export Factories Between Lead Firms and Institutional Ensembles: Labour and Safety Practices in Bangladeshi Garment, (August 2019), 1–24. Retrieved from http://www.wiwiss.fu-berlin.de/forschung/Garments/Publications/index.html

ILO. (2015). Insights into working conditions in India’s garment industry.

ITUC. (2019). 2019 ITUC global rights index – The World’s Worst Countries for Workers, 62. Retrieved from https://www.ituc-csi.org/IMG/pdf/2019-06-ituc-global-rights-index-2019-report-en-2.pdf

Ray, P., Leffler, C., In, F., & Hands, O. (2017). Bestseller – a good deal for all?

Somo. (2014). Flawed Fabrics: The abuse of girls and women workers in the South Indian textile industry.

SOMO. (2015). From moral responsibility to legal liability?

Noter

^[1] Clean Clothes Campaign, 2019

^[2] ILO, 2015; SOMO, 2015

[3] (ILO, 2015)

^[4] Ford & McLaughlin, 2019

^[5] Ray, Leffler, In, & Hands, 2017; Somo, 2014

^[6] Frenkel, Mahmudur Rahman, & Rahman, 2017

^[7] ITUC, 2019, p. 22