Greenwashing: Hvad er det og hvorfor sker det? 

Det giver en skøn følelse i maven at vide, at man har tøj på, som ikke er blevet produceret af ulønnede 10-årige børn, der er blevet forgiftet i processen. Hvordan kommer greenwashing ind i billedet, og hvad er det? Hvorfor er det, at vi bliver snydt, og hvad skal vi gøre for at undgå fælderne? Det er, hvad dette indlæg handler om, men inden vi kommer så langt, skal vi lige have lidt baggrundsviden.

Definition: Greenwashing

Hvad er greenwashing så? Det har at gøre med, når de grønne logoer og flotte ord snyder – det er det, man kalder Greenwashing. Greenwashing stammer fra det engelske udtryk for hvidvaskning – whitewashing – og beskriver en omtrent lige så lidt flatterende tendens blandt store virksomheder til at fremstå langt mere bæredygtige, end de egentligt er.

Der findes flere variationer af greenwashing, som ofte bliver taget i brug af virksomheder. De rangerer fra miljømæssige udtalelser, som er direkte usande til påstande, hvor dokumentation og fakta mangler i argumentationen. Der hersker ingen tvivl om, at nogle variationer kan forekomme mere uetiske end andre. Dog er det vigtigt, at alle variationer identificeres og anerkendes som “greenwashing”, da de er vildledende på hver deres måde. Vi har lånt følgende illustration fra Business of Fashion, som netop tydeliggør de mange syndere af greenwashing. Prøv at lægge mærke til, hvor mange af disse syndere, du kan identificere i din fremtidige kontakt med brands. De hører nemlig bestemt ikke til sjældenhederne.

Den ukomplicerede vej til det grønne logo

Men før vi finder fakler og høtyve frem, skal vi lige igennem, hvordan man som virksomhed får lov til at smide et bæredygtighedsmærke på sine underdrenge. Se nu her, hvor lynhurtigt det går – og så endda i punktform:

1. Ring til certificeringsfirmaet med det grønneste logo og fortæl, at du gerne vil have et mærke.
2. Firmaet tjekker om de mennesker, der laver dine underhylere, får løn, arbejder under ordentlige arbejdsforhold, eller at du ikke bruger for giftige kemikalier.
3. Du betaler en vis procentdel af fortjenesten på dine solgte underbenklæder til det grønne firma for at bruge deres mærke.
4. Du syr mærket på og går i gang med at blære dig overfor verden med din bæredygtighed.

Det var det, nu skal vi videre.

Greenwashing: Derfor bliver man snydt

Det er helt klart ikke nogen dårlig idé at prøve at bruge det kapitalistiske system, der på rigtig mange måder fungerer overdrevet godt, til at skabe en bedre verden. Tanken bag er at skabe et system, der gør det økonomisk rentabelt at være bæredygtig, for at få virksomheder til at konkurrere i at være det mest. Når praksis ikke er helt lig med teorien her, er det fordi, at der er et lille hul i tankerækken. Det er nemlig ikke nødvendigvis økonomisk smart at gøre bæredygtige ting, men i højere grad at se bæredygtig ud. Det er en ret afgørende forskel.

Så det er ikke tid til at smække benene op, tænde op for den store cigar og krydse ”red verden” af sin tjekliste helt endnu. Her kommer et par gode årsager til at finde de kritiske briller frem fra gemmerne og tage et kig på tekstilindustrien endnu engang.

Årsag 1 – Forretningsmodellen

Vi vil gerne lige gøre klart, at vi her i Tekstilrevolutionen er tangerende til ellevilde over certifikater og mærker. Man skal bare lige have i baghovedet, at hvis kravene for at blive godkendt er så høje, at ingen kan (eller vil) leve op til dem, kommer der ikke nogen dollar-bobs i butikken. Det betyder ikke, at det hele er lyssky business, men det er værd lige at have med bagerst i hjernen.

Årsag 2 – En labyrint af tåge

Der findes forskellige måder at måle bæredygtighed på, og det er simpelthen en jungle, fordi der ikke er enighed om, hvad bæredygtighed betyder (se for eksempel vores blogindlæg, der handler om netop det). Derfor er det også ok svært at måle bæredygtigheden, hvilket gør det strengt taget umuligt at hitte rede i.

Men det stopper ikke her. En rapport har undersøgt, hvordan den internationale certificerings(og alt-muligt-andet)virksomhed, PricewaterhouseCoopers (PwC) monitorerede tekstilvirksomheder i Indonesien, Korea og Kina. Her er altså tale om en undersøgelse af undersøgerne selv.

Rapporten viser bl.a., hvordan PwC  ikke opdagede farlige kemikalier, overskridelse af diverse lønnings- og overarbejdsregler samt farlige arbejdsforhold. Derudover bliver det fra samme rapport afsløret, at det er lederne og ikke medarbejderne, der bliver interviewet af PwC, og at lederne endda fik tilsendt spørgeskemaet på forhånd, så de kunne forberede sig – hvilket nemt kan forvrænge billedet. Ydermere skriver rapporten, at lederne skrev information ind om lønvilkår og arbejdstider og altså endnu en gang ikke medarbejderne selv. (Stort og demonstrativt suk herfra kontoret)

Årsag 3 – Snydemærker

Der findes også de firmaer, der opfinder deres egne bæredygtighedsmærker i stedet for at blive godkendt af et eksternt selskab. Vi vil selvfølgelig ikke sidde her og pege fingre af, hvilke store tøjkæder der går og bryster sig med mærker som ”H&M Conscious Actions” (host host), men det er der altså kæder, der gør.

H&M gør sgu da også gode ting!

Ja, H&M gør også gode ting. Eksempelvis lancerede de i april 2016 World Recycle Week, hvor folk kunne give gammelt tøj til H&M og til gengæld få rabat på mere tøj i H&M. Hvad der er sket med det gamle tøj efterfølgende, må blive undersøgt i et fremtidigt blogindlæg. Hvis vi for en kort stund prøver at iføre os både konspirationshatten og de kritiske briller, så lå denne bæredygtige uge samtidig med årsdagen for det forfærdelige uheld i Bangladesh, hvor mere end 1100 tekstilarbejdere blev dræbt under murbrokkerne af en kæmpe sweatshopbygning. Som de gode tryllekunstnere siger: ”It’s all about misdirection.”

Vi smider straks igen konspirationshatten og de uvidenskabelige fordomme. Nu graver vi os dybere ned i, hvordan store firmaer som H&M gør en indsats for at være bæredygtige.

Greenwashing: er det bare korrupt på Somalia-måden, og er der intet vi kan gøre?

Indrømmet. Det er ikke sådan, at vi sidder her på kontoret og ikke kan få armene ned over store virksomheder, der opfinder deres egne mærker, egne certificeringer og i øvrigt godkender sig selv. Omvendt skal det ikke hedde sig, at vi ikke kan lide certificeringer. Faktisk, som vi nævnte i starten, er vi her i Tekstilrevolutionen ret vilde med den slags.

Råd til forbrugeren

Nu har vi fået bedre styr på, hvad greenwashing er, og hvorfor det sker. Hvis du vil kunne orientere dig bedre i bæredygtighedsjunglen, er der ting, du kan gøre for ikke at blive taget gigadonisk meget ved næsen. Du får dem endnu en gang i punktform:

1. Lad være med at købe det billigste sprøjt, du kan komme i nærheden af.
2. Kig efter mærker fra eksterne certificeringsfirmaer, og læs vores blogindlæg om bæredygtighed for her at finde ud af, hvad du synes er vigtigst.
3. Mærk efter, om du har brug for tøj eller bare brug for at lufte Dankortet. Hvis det er det sidste, så hop i biffen eller køb en elbil.