Tekstilindustrien efter Corona

Lige nu kæmper tekstilindustrien sig for at holde sig oven vande efter Corona. Coronavirusset er et tegn på, at vi som mennesker ikke har overvundet naturen. Det er et tegn på, at selvom vi nogle gange tror, at vi kan kontrollere vores omgivelser, så er naturen meget mere kraftfuld end vi er. Dette kan være en lektie, som måske kan lære tøjindustrien at passe bedre på denne verden, sådan at den bliver ved med at passe på os. Der er mange flere måder, hvorpå vi kan bruge Coronakrisen til at skubbe tekstilindustrien tættere på vores klimamål. Det er vigtigt, at vi gør netop det. Læs artiklen for at få vores perspektiv på, hvordan tekstilindustrien kan se ud efter Corona.    

En verden af netværk 

Den moderne verden er kompleks. Den er bygget op af mange spindelvæv af systemer og forsyningskæder, der virkelig er sårbare, når centrale punkter i nettet lukker ned. I dette tilfælde var det som bekendt Wuhan i Kina, der lukkede ned og skabte store udfordringer med at finde veje rundt om dette knudepunkt. Nu er Kina på vej op og åbner sig mere og mere, men pandemien har fået mange forretninger til at lukke ned og købekraften er svækket. Dette gør, at efterspørgslen er lav. I den verden, vi lever i, betyder det, at mennesker mister deres kære og deres levebrød. Den økonomiske del af krisen ser ud til at blive værre end finanskrisen i 2008.

Tekstilindustriens rolle i Corona 

Tekstilindustrien er bestemt ikke undtaget for krisetilstandene og følgevirkningerne vil mærkes i tøjindustrien langt efter Corona. Den lavere efterspørgsel er en katastrofe for mange af de fabrikker, der laver tøjet til brands. Ifølge en artikel fra Danwatch har mindst 42.000 arbejdere på tøjfabrikker i Myanmar, Cambodja og Vietnam mistet deres arbejde. Tallene er sandsynligvis højere end de 42.000 arbejdere, da der ikke er overblik over underleverandørerne. Disse har meget lave marginer. Ordrer, der bliver annulleret eller sat på hold, kan betyde lukninger af fabrikker eller løn, der ikke bliver udbetalt. Hvis du er interesseret i at vide mere om de omfattende konsekvenser, som Corona har haft for tekstilindustrien, læs med her. 

Konsekvenserne kommer af, at tekstilindustrien meget længe har skabt et pres på mennesker og på ressourcer og udpint begge dele. Mængden af vand og kemikalier, der bliver brugt, er enorm. Måden at bruge tøj og smide det væk efter få gange får det hele til at køre hurtigere og presset på mennesker og ressourcer til at blive større. Vi tager mere, end vi giver. I høj grad når det kommer til klimaet, naturressourcerne og biodiversiteten. For første gang er miljørisici langt overvejende i forhold til andre globale risici i World Economic Forums Global Risk Report.

Top Global Risks er en årlig rapport fra World Economic Forum over verdens største risici – denne model er for de næste 10 år. Risiko bliver typisk regnet som sandsynligheden for at noget sker gange med hvor stor en virkning det potentielt ville have. World Eonomic Forum har vurderet netop de to, som det ses ovenfor. Modellen er sat op, så man kan se udviklingen af top 5 mest sandsynlige og mest skadelige risici. Man kan se udviklingen år for år med farver, der indikerer hvilken kategori, den konkrete risiko er tilknyttet. Det spændende, som man kan se for 2020 er, at miljø-kategorien helt har overtaget top 5 over sandsynlighed og over halvdelen af listen over risici med størst potentielle virkning.

Tekstilindustrien efter Corona 

Verden har med Corona givet menneskeheden noget at tænke over. Det minder os om, hvor stor en kraft naturen er i forhold til os, og hvor meget mere vi skal passe på den. Vi har i lang tid taget mere fra jorden, end vi har givet tilbage. Hvordan sikrer vi os, at tekstilindustrien står stærk efter Corona og i en bedre position til at kunne håndtere fremtidige kriser?

Build Back Better 

Der er ingen tvivl om, at denne pandemi er en krise. Kriser kan have den effekt at skabe sammenhold, nye ideer og løsninger. Det tror vi på, at denne krise også kan. Build Back Better er et koncept, der typisk bliver brugt i udviklingssektoren. Det beskriver det at starte forfra og bygge bedre løsninger. For eksempel at bygge stærkere huse efter et kraftigt jordskælv. Denne krise handler ikke om bygninger. Den handler om systemer og vaner, og vi skal bruge den til at bygge bedre versioner af dem. Vi skal bruge den til at styrke os selv og vores verden. Dermed ender vi med færre kriser og står stærkere over for dem, der kommer.   

Coronaens positive afkast 

Den beslutningskraft, vi har set bredt i verden de seneste uger, er exceptionel. Når menneskeheden står sammen (hver for sig) kan vi virkelig rykke verden. Denne beslutningskraft og denne sammenholdskraft skal vi holde fast i efter Corona krisen. Vi har brug for den. Der er endnu mere omsiggribende udfordringer i horisonten, som der er brug for, at vi løser hurtigt og i fællesskab.

Det sammenhold, der er blevet udvist, og den måde at holde modet oppe i en mørk tid er hjertevarmende. Denne krise, tror vi, har vist, hvordan vi alle sammen er mennesker med de samme basale behov. Det er imponerende at se ,hvordan folk tænker større end dem selv, og så mange sætter fællesskabet højere end individuelle ambitioner. 

Beslutningskraft, sammenhold og kreativitet i tekstilindustrien  

Vi skal bruge alle tre vigtige evner. Vi er ikke de første, der tænker det. Men vi vil gerne være med til at sprede ideen om at den økonomiske krise, der er skabt af Coronakrisen, kan bruges som løftestang til at komme langt videre med den grønne omstilling.

Det kan for eksempel ske ved at penge, der kan lånes som økonomisk hjælp gennem EU, stiller krav til grønne investeringer. Disse investeringer kunne med fordel bruges til at udvikle og skabe cirkulære forretningsmodeller. Cirkulære forretningsmodeller genanvender ressourcer og skaber synergier mellem industrier. Resultatet er, at der skal hives mindre op ad undergrunden og udpines mindre jord. Fremtidens forretningsmodeller er cirkulære, og vi kan bruge denne krise til at skubbe dem frem. Vi skal bruge det til at ændre vores lineære tænkning af ressourcer. Derudover skal vi skabe forretningsmodeller for ting, der ikke er lavet til at gå i stykker, men lavet for at holde længe og blive repareret.

Vi skal finde måder, hvorpå vi kan opretholde økonomien. Uden at det går ud over planeten. Det er en stor udfordring, og det kræver både beslutningskraft, sammenhold og kreativitet.