Mikroplast – den skjulte forurening fra  kunstfibre i tekstiler

Mikroplast er et problem, vi skal redde verdenshavene fra, så vi undgår at ødelægge dyre- og plantelivet under vandet. Men mikroplast findes også i store mængder på landjorden, i luften og i de fødevarer, mange indtager hver dag. Mikroplast kommer fra alt plastik, der bare ligger i naturen. Men meget mikroplastik kommer også fra den måde, forbrugere vasker tekstiler af kunstfibre på – og bliver vejledt at vaske på. Læs her for at blive klogere på problemet, og få 6 tips til hvordan du kan mindske udledningen af mikroplast fra tekstiler lavet af kunstfibre.  

Hvordan mikroplast fra kunstfibre i tekstiler ender i vores natur

Mikroplast er overalt.[i] Rigtig meget af den mikroplast, der ender i havene, kommer fra plastik, der ligger og fragmenterer som et resultat af vind, vejr og friktion[ii]. Det er derfor essentielt at have styr på, at aflagte tekstiler (og alt muligt andet) ikke ad omveje ender i store bjerge af affald i fattigere egne af verden. 

 

Tøjvask og udledning af mikroplast 

Nu tager vi fat i den strøm af mikroplast, der bevæger sig fra tekstiler af kunstfibre og til naturen. Den er også kæmpestor[iii] og kommer fra slid, vask og tørring af tekstiler. At tekstiler bliver slidt er svært at gøre det store ved, men ved rengøring af dem, kan der gøres en forskel. Der skal derfor vejledes bedre i vask fra producentsiden. Dertil er det yderst vigtigt, at forbrugere i det hele taget vasker mere miljørigtigt. 

Når der vaskes eller tørretumbles tekstiler af syntetiske materialer(kunstfibre), knækker helt små stykker plastik af[iv]. Disse små stykker løber med vaskevandet ud i afløbet og bliver for mange landes vedkommende ledt videre til et vandrensningsanlæg. Her opfanges mellem 80-99% af mikroplasten[v] [vi]. Dog er der meget, der ender i vandressourcer [vii]. Det er godt for vores drikkevand, men kan være skidt, fordi slammet fra spildevandsanlæget nogle steder bliver brugt som gødning til landbruget. En stor del af mikroplasten ender altså i jorden, hvorfra det kan ramme grundvandet og derigennem få adgang til vores menneskekroppe[viii].

 

190.000 tons mikroplast i vores spildevand om året 

Plasten nedbrydes som bekendt gradvist i mindre dele, men forsvinder aldrig helt[ix]. Det store problem ved mikroplast er, at der er så vanvittig meget af det. Selv med gode vandrensningsanlæg, der fanger over 98% af plastikken, ender op mod 1 kg, pr. dag i spildevandet. Selv med meget konservative estimater, svarer det til 190.000 tons om året på verdensplan[x]. I mange lande ender mikroplasten også i vandforsyningen. Når først mikroplasten er havnet i drikkevandet, kan forureningen næsten ikke stoppes i at ende i havet, på landjorden og gennem vores fødekæde. Endeligt ophobes den i menneskekroppen. Vi ved ikke, hvor stort et problem dette er, men forskerne på området er ikke optimistiske[xi].

I mange egne bliver spildevandet ikke ledt ind i et rensningsanlæg, men bliver ledt direkte ud i søer, vandløb eller havet. Dette betyder, at 100%, og ikke 1-20% af mikroplasten, ender i havet under disse omstændigheder. At ændre dette vil kræve store investeringer i infrastruktur.

Der er lige nu ikke gode muligheder for at rense havet for mikroplast, når først det er nået derud. Lad os derfor nu fokusere på måder, hvorpå udledningen af mikroplast fra tekstiler mindskes længere tilbage i kæden. Eksempelvis måden hvorpå vi som forbrugere vasker, tørrer og behandler vores tekstiler på. 

 

Hvad der skal til: Forbruger-adfærd og god vejledning

Frankrig har vedtaget en lov, der fra 2025 påbyder producenter af vaskemaskiner og tørretumblere at indsætte et filter, der skal fange mikroplasten fra tekstiler. Rygter går på, at de forsøger at få dette igennem på EU-plan. Dette kunne være en effektiv måde at hindre mikroplast fra at blive spredt fra husstande og stor-vaskerier. Dette kan tage sig tid. Men selv uden at flytte husstande og storvaskerier til Frankrig, findes der en række områder, hvor der kan sættes ind overfor udledning af mikroplast fra tekstiler lavet af kunstfibre.

 

6 tips til at mindske udledning af mikroplast:  

• Materialetype: Som producent, kan du vælge materialer, der ikke så let skaber mikroplast. Dette er materialer som Fleece, der er dobbelt så slemt, som udslippet fra andre typer af tekstiler[xii]. Grunden er, at fibrene er løsere og derfor letter knækker af. En blanding af fx bomuld og polyester er bedre, fordi der knækker færre fibre af ved vask[xiii]. Tøj af naturfibre som bomuld og uld er bedre versus tekstiler af kunstfibre, fordi de ikke indeholder plastik. Der knækker dog mikrofibre af alligevel, og vi kender ikke effekten af dette. Hvis du vil vide mere om forskellene på naturfibre og kunstfibre, kan du læse denne artikel, som også går i dybden med deres aftryk på miljøet. 

• Vask: Jo højere temperaturer der vaskes ved, desto værre for udslippet af mikroplast. Producenter kan vejlede deres kunder i at vaske ved lave temperaturer, hvilket også er gavnligt i forhold til klima, da det kræver mindre strøm til at varme af vand.

• Tørring: Tørring af tøj i tumbleren udleder 3,5 gange så meget mikroplast, som en vask i vaskemaskinen[xiv]. Producenter kan vejlede forbrugere i at hænge tøjet til at tørre. Dette sparer samtidig tøjet for det hårde slid, en tørretumbler udsætter det for, hvilket gør, at det holder længere.

• Skyllemiddel: Brugen af skyllemiddel gør tøjet blødere og mere fleksibelt, hvilket gør at fibrene i tøjet ikke så let knækker under vask. Ved brug af skyllemiddel udleder man sandsynligvis færre mikrofibre[xv]. Til gengæld belastes miljøet med kemi, hvilket er værd også at notere sig.

• Vaskemiddel: Undersøgelser har vist at vask med vaskepulver skaber mere mikroplast end flydende vaskemiddel[xvi].

• Vaskepose: Som alternativ til en vaskemaskine med filter, kan der bruges en vaskepose, der er designet til at opsamle mikroplasten. Der findes en pose ved navn ’Guppy Friend’ på markedet.

Vi håber, at du blev klogere på mikroplast, hvordan tekstiler af kunstfibre påvirker vores miljø og hvad der skal til for at minimere udslippet af mikroplast og reducere den skjulte forurening.

 

 

 

Referencer

 Boucher, J., & Friot, D. (2017). Primary microplastics in the oceans: A global evaluation of sources. Primary microplastics in the oceans: A global evaluation of sources. https://doi.org/10.2305/iucn.ch.2017.01.en

Falco, F. De, Pia, M., Gentile, G., Di, E., Escudero, R., Villalba, R., … Avella, M. (2018). Evaluation of microplastic release caused by textile washing processes of synthetic fabrics *, 236, 916–925. https://doi.org/10.1016/j.envpol.2017.10.057

Henry, B., Laitala, K., & Grimstad, I. (2019). Microfibres from apparel and home textiles : Prospects for including microplastics in environmental sustainability assessment. Science of the Total Environment, 652, 483–494. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2018.10.166

Oliveira, M., Almeida, M., & Miguel, I. (2019). A micro(nano)plastic boomerang tale: A never ending story? TrAC Trends in Analytical Chemistry, 112, 196–200. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.trac.2019.01.005

Pirc, U., Vidmar, M., Mozer, A., & Kržan, A. (2016). Emissions of microplastic fibers from microfiber fleece during domestic washing. Environmental Science and Pollution Research, 23(21), 22206–22211. https://doi.org/10.1007/s11356-016-7703-0

Salvador Cesa, F., Turra, A., & Baruque-ramos, J. (2017). Synthetic fibers as microplastics in the marine environment : A review from textile perspective with a focus on domestic washings. Science of the Total Environment, 598, 1116–1129. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2017.04.172

 

Noter

[i] (Falco et al., 2018)

[ii] (Falco et al., 2018)

[iii] Estimeret til 35% af Boucher and Friot (2017).

[iv] (Henry, Laitala, & Grimstad, 2019)

[v] Over 99% i en undersøgelse af et svensk anlæg og typisk over 80% i andre anlæg (Salvador Cesa, Turra, & Baruque-ramos, 2017).

[vi] Dette er afhængigt af definitionen af mikroplast, hvilket der ikke er helt overenstemmelse omkring

[vii] Typisk vil det være 20 partikler per liter, der kommer igennem anlægget, men et studie af et australsk rensningsanlæg har fundet op mod 460 millioner stykker om dagen udledt, hvilket dog også ligger i den høje ende. Andre studier har målt omkring 7 millioner stykke om dagen (Salvador Cesa et al., 2017).

[viii] (Henry et al., 2019)

[ix] (Oliveira, Almeida, & Miguel, 2019)

[x] Antaget at 98.4% af mikroplastikken bliver fanget af rensningsanlægget i en by med 100.000 indbyggere (Henry et al., 2019).

[xi] (Henry et al., 2019)

[xii] Fleece har løsere fibre og når det vaskes, knækker der flere stykker plastfibre af materialet end ved andre materialet. For fleece, kan der være tale om 2 millioner stykker for hver vask, eller helt op til 6 millioner partikler ved en 5 kg vask (Salvador Cesa et al., 2017).

[xiii] (Salvador Cesa et al., 2017)

[xiv] (Pirc, Vidmar, Mozer, & Kržan, 2016)

[xv] Ifølge et studie er det estimeret til 35% færre stykker (Falco et al., 2018) men et andet mener at betydningen er relativt lille (Pirc et al., 2016).

[xvi] (Falco et al., 2018).