Økologisk tøj og biodiversitet: Sådan hænger det sammen 

Hvad har økologisk tøj og biodiversitet med hinanden at gøre? Hvorfor skal vi passe på og respektere vores natur? Hjælper økologisk tøj? Og hvad kan man som virksomhed og forbruger gøre for at mindske tabet af biodiversitet? Det er nogle af de ting, du kan blive klogere på i dette blogindlæg.

Diskussionen om økologisk versus konventionelt landbrug handler ofte om vandforbrug, pesticider og klimabelastning. Men alt for sjældent taler man om, hvordan det påvirker vores natur. Med andre ord får begrebet ‘biodiversitet’ og dets betydning meget lidt opmærksomhed. 

Før Corona invaderede medierne, var tanken, at 2020 skulle blive et biodiversitets år. Det som mange ikke fik hørt om var, at toplederne under World Economic Forum i Davos i Januar identificerede biodiversitetstab som den tredje største risiko, for verden. Kigger man på risikovurderingen, som er lavet af den yngre generation af iværksættere og ledere, udgør tab af biodiversitet den største risiko.

Tab af biodiversitet: en af de største kriser 

Allerede i 2010 havde FNs konvention om biodiversitet udviklet en 10-års plan for alle FN organisationer og partnere, der beskæftiger sig med biodiversitet og politisk udvikling. Den handlede om, hvordan biodiversiteten skulle fremmes. En del af strategien var blandt andet at beskytte økosystemer, arter og genetisk mangfoldighed. Dertil skulle selve implementeringen forbedres gennem videnshåndtering og kapacitetsopbygning. 

I 2015 fandt Stockholm Resilience Center, at biodiversitetstab udgør den højeste risiko af ni planetære grænser. En lige så høj risiko udgør biogeokemiske strømme, som opstår af gødning og kemikalier inden for landbrug og industrien. Det betyder, at vores ødelæggelse af klodens biodiversitet er mere kritisk end de resterende parametre: forsuring af havet, brug af ferskvand, klimaforandringer og ozonnedbrydning.

En miljøkrise bliver til en social krise

Grundene til at det står så galt til er diverse. De største drivkræfter for det alvorlige tab af biodiversitet og ændringer i økosystemet er efterspørgslen på mad, vand og naturlige ressourcer. Det er aktiviteter, som blandt andet skovrydning, og den måde vi dyrker vores marker på. Disse har irreversible konsekvenser for processerne i vores økosystem og dets modstandsdygtighed over for miljøændringer. Det påvirker økosystemtjenesterne. Dette er de tjenester, mennesker får fra økosystemer. Det kan f.eks. være rensning af vand, et køligere og fugtigere klima eller større beskyttelse mod orkaner og jordskred. Virker disse mekanismer ikke, går det både ud over vores natur og os mennesker. Det betyder, at biodiversitetstabet kan slå over i en social og økonomisk krise. 

Den største faktor, der driver biodiversiteten ned, er ifølge IBPES (mellemstatlig videnskabspolitisk platform om biodiversitet og økosystemtjenester) ikke klimaforandringer, forurening og invasive arter. Det er ændringer i brugen af land og vand. Inden for vand og landbrug er udvidelsen af landbrugsarealer den største synder – også ifølge IBPES. Hvilken rolle spiller tekstiler, tøj og ikke mindst økologisk tøj i dette globale problem?

Hvad har biodiversitet med tøj at gøre?

Det er relevant at nævne tekstilindustrien her, fordi der bliver dyrket land for at skabe fibre. Her er bomuld det mest oplagte eksempel. Men dyrkning af træer til udvinding af cellulosefibre, som for eksempel viskose, er også udbredt. Derudover dyrkes foder til bestemte dyrearter, hvis hår vi anvender til at spinde fibre af. Uld fra får er det typiske eksempel inden for animalske fibre. Men fibrene kan også komme fra for eksempel angora kaniner og cashmere geder.

Kigger man med biodiversitetslinsen på landbruget, er der ikke meget tvivl om at økologisk tøj er at foretrække. Anvendelsen af pesticider på marker er medvirkende til at bestanden af insekter er faldet med 25% i de sidste 30 år. Dette er ekstremt problematisk, da det påvirker bestøvningen, som 87% af alle fødevareafgrøder er afhængige af. Antallet af døende bier har derfor et enormt impact på fødevaresikkerheden for verdens befolkning.

Økologisk tøj batter

Der findes dog alternativer, der er mere skånsomme for biodiversiteten. Ét alternativ til pesticider kunne for eksempel være at sprøjte med sukkervand, hvilket anvendes i økologisk bomuldsdyrkning. Sukkervand forstærker planternes eget forsvarssystem, så det lettere kan modstå sygdomme. At undgå kunstige pesticider samt sædskifte (det at variere hvad der bliver dyrket på markerne) kan vedligeholde biodiversiteten.

Derudover har et studie også vist, at økologisk landbrug kan genoprette en nedadgående biodiversitet. Det tager dog tid. Studiet analyserede en faldende biodiversitet i Katalonien fra 1953 til 1988. Efter skiftet til økologisk landbrug er biodiversiteten steget. Dog ikke til samme niveau som i 1950’erne. Et andet studie viser, at økologisk landbrug formår at give plads til græsarter, der har en stor positiv effekt på fugle, bestøvere og en del andet.

Det batter at dyrke økologisk tøj. Men kigger man på procentdelen af økologisk dyrket bomuldsfibre på verdensplan, ligger den faktisk under 1%. Selvom tallet er steget med 10% fra 2016 til 2017, er det problematisk. Det er fordi, at dyrkning af konventionel bomuld stiger i et højere tempo. I praksis betyder det, at andelen af økologisk bomuld er blevet mindre og ikke større. Hvis du vil blive klogere på forskellene mellem økologisk bomuld versus konventionelt produceret bomuld, kan du læse vores artikel om emnet her. 

4 råd: undgå, minimere, genoprette og kompensere

Vi har etableret, at økologisk tøj kan have fordelagtige effekter. Men hvad kan man rent praktisk gøre for at mindske tabet af biodiversitet?

Cambridge Instituttet for Bæredygtig Ledelse har udviklet 4 råd for virksomheder i tekstilbranchen. De kommer her: undgå, minimér, genopret og kompensér. Guiden bliver kaldt for et Conservation Hierarchy. Det er et værktøj, der er designet til at hjælpe beslutningstagere med at prioritere aktiviteter i forhold til deres biodiversitet.

Til forbrugeren

Vi mener, at værktøjet også kan bruges af forbrugere, dog måske med enkelte justeringer. Som de selv skriver, er “den mest effektive måde at begrænse aftryk, […] at (ikke) sætte dem.” Dette kan du også gøre som forbruger.

Køb økologisk tøj, hvis muligt 

Kan man ikke undgå at sætte et aftryk, skal man sørge for, at det er så småt som muligt. Som forbruger kan du gøre dette ved for eksempel at købe genbrug eller økologisk tøj, der holder længe. Her kan du se vores flowchart, der kan hjælpe dig med at træffe den bedste beslutning for dit tøjindkøb.

Genopret eller kompenser dit aftryk 

Hvis du hverken kan købe økologisk tøj eller undgå at købe noget, og dermed ikke kan undgå at have et aftryk, er næste led at genoprette biodiversiteten der, hvor man har haft et aftryk. Det kan for eksempel være at plante træer i nærheden. Dette er naturligvis svært at gøre som forbruger. Dog findes der gode initiativer som Weforest eller Earthday.

Sidste trin er at kompensere. Forskellen på dette og det forrige er, at kompensationen foregår et andet sted end dér, hvor aftrykket blev lavet. Eftersom det er bedst at have en livlig biodiversitet i hele verden og ikke bare enkelte steder, kommer den sidst. Som forbruger kan man i dette tilfælde støtte brands, der arbejder med genopretning og kompensation. Det tyske brand Nikin er en interessant aktør på dette område. 

Konklusion

Vi håber, at vi har tydeligtgjort, at økologisk tøj og biodiversitet hænger tæt sammen. Pesticider, som produktionen af konventionel bomuld anvender, har en massiv indvirkning på verdens befolkning gennem flere processer. Økologisk bomuld er i denne forbindelse at foretrække, da det mindsker udledningen af pesticider. Følg vores ovenstående råd, hvis du vil bidrage til at minimere dit aftryk.