ANALYSE: Hvor stort er din t-shirts CO2 aftryk?

Bliv klog på din t-shirts CO₂ aftryk! Efter at have læst dette indlæg, kommer du til at forstå, at det ikke bare lige er til at sætte tal på, hvor meget CO₂e, det kræver at producere og bruge din bomulds t-shirt. Bagefter kommer du til at opleve, at vi alligevel vover os ud i et par tal, og at økologisk bomuld lige er 30-40% bedre på den front. Til sidst skitserer vi to scenarier for, hvordan din t-shirt kan leve sit liv, og hvad det har af CO₂ effekt.

Ud med målebåndet

Lad os da prøve at regne ud, hvor meget en af de der skønne bomulds-t-shirts, du måske har på, koster på vores fælles drivhus-konto. (P.s. hvis du ikke har helt styr på hvad CO₂e er, kan du læse Verdens mest sexede CO₂ indlæg, der blandt andet handler om det).

 

Den logiske udregning

Logisk set kunne man sætte sig ned og regne ud, hvor meget CO₂e, der bliver udledt af en bomuldsmark. Hvad det koster i CO₂e at transportere bomulden til en fabrik, der bruger energi på at lave det om til t-shirts. Til sidst kunne man lægge energiproduktionen sammen med, hvad det kræver at sende de færdige t-shirts til Danmark. Og alt efter hvilke data, man bruger, vind eller kulkraft, så får man et sted mellem 100g og 800g CO₂ per t-shirt[i]. Det er ikke meget. Til gengæld er det også ret langt fra virkeligheden.

 

En t-shirts reelle CO2 aftryk: Langt fra virkeligheden

Som de næsten poetisk siger i et kinesisk studie fra 2015[ii], så ligger ca. 96% af CO₂ aftrykket som indirekte faktorer. Det er altså CO₂ udgifter, der ligger bagved eller indeni de produkter vi snakker om. Det handler langt hen ad vejen om ’hvor meget man tæller med’. For eksempel; det er let nok at se, at vi skal have energien til spinner-maskiner med. Men hvad med lyset i fabrikken? Aircondition på chefens kontor? Kaffe til møderne? Klips til rapporterne? Diesel til gravkoen, i den mine, der producerer stål til klips? Det bliver hurtigt et evighedsprojekt af kortlægge[iii].

 

CO2 aftryk: Virkelighedens tal

Hvis det er første gang, du smider øjnene på denne idé, synes det muligvis ikke så smukt. Men det er det. Det er smukt, fordi det vidner om, at verden er mega kompleks. Og at vi ikke bare kan sætte to streger under facit. Men det er endnu smukkere end det. For det betyder også, at vi ikke bare kan sige ”Verden er for kompleks til, at vi kan forstå den, og alle har lige meget ret.” Om de så siger, at klimaforandringer er opfundet i Kina for at underminere Amerikansk økonomi, eller hvad det nu var tossen fik sagt.

Det ligger et sted i midten, hvor man virkelig skal tage sig sammen for at komme rigtig tæt på at forstå det hele. Samtidig med at man må erkende, at man aldrig kan komme med et præcist tal. Det kan man selvfølgelig godt, men det repræsenterer altså ikke virkeligheden [iv].

 

1 konventionel T-shirts CO₂ aftryk = 8,4 Kg – 10 Kg

Hopper vi tilbage til vores 96%, kommer førnævnte kinesere frem til, at en helt standard t-shirt fra Kina. Inklusiv transport i flere omgange, men uden at regne med, hvad det koster at producere lastbilerne, der skal sørge for transporten koster 8,4 Kg CO₂. Og her er det vigtigt at pointere, at det er uden vask og tørretumbling[v]. Dertil uden at gøre rede for hvad der sker, når den ikke skal leve mere. Andre kommer frem til at det er omtrent 10 Kg[vi].

 

Sø-død og de indirekte processer

Ok, på med nørdebrillerne. En ting er at tænke over de indirekte CO₂e afgifter, der ligger bagved t-shirten. Men hvis vi virkelig vil til bunds, bliver vi også nødt til at tænke på de effekter, der kommer efter. Ud over at gødningen til det konventionelle udleder drivhusgasser, så sker der ofte det, at noget af det flyder fra markerne og ud i det omkringliggende økosystem. Så hvad koster det i CO₂e, penge og alt muligt andet at rydde op i de omkringliggende vandløb? Og hvad koster det at lade være? Og kan man estimere, hvad det koster i CO₂e, at omkringliggende søer lider den pinefulde sø-død[vii]?

 

Hvad så med økologisk bomuld?

Der er helt enormt meget snak om, om økologisk bomuld frigiver mindre CO₂e end konventionelt bomuld (jo der er så. Det kommer an på definitionen af ’enormt meget’). Og det er mega svært at sige. Der findes nemlig ikke sådan et drivhus-gas-o-meter, der som en Geiger-tæller kan indikere, om noget frigiver meget eller lidt drivhusgas. Med hint til ovenstående kompleksitets-rant, der lige blev kørt afsted.

 

Svært at sammenligne CO2 aftrykket

Et af problemerne er, at de to måder at dyrke på er meget forskellige, og at det derfor er svært at sammenligne de to. Der er for eksempel snak om, hvordan gasserne bliver optaget i jorden anderledes. Men også hvordan det kræver, at man måler i løbet af en ret lang årrække for at finde ud af noget. Men det er også svært, fordi der i øko-land ofte bliver dyrket flere ting samtidig på de samme marker. Dette kan gøre det svært at dele CO₂e-regningen op på en ordentlig måde[viii].

 

Økologisk bomuld > konventionelt bomuld

 

Når alt kommer til alt (og det gør det af og til), så er økologisk bomuld en lille smule bedre på CO₂e fronten i forhold til konventionelt dyrket bomuld, men rigtig meget bedre, når det kommer til CO₂e (Det var det der med at omregne andre gasser til CO₂), fordi store dele af fodaftrykket kommer fra gødning, pesticider og den slags ballade, der bl.a. udleder en masse N₂O[ix] (og det er en af de faser, der for alvor får vores Carbon-Kreditkort til at rødgløde).

Med udgangspunkt i det kommer Textile Exchange frem til at CO₂e letvægteren, Øko, kun koster 46% af, hvad det koster den konventionelle storebror[x]. Dog uden transport og forbrug. For kitkatten, det lyder flot! – og man skal tit passe på når tal bliver flotte[xi].

 

1 økologisk T-shirts CO₂ aftryk = 4 Kg – 6,5 Kg

Med udgangspunkt i det meget flotte tal og resten af kavaleriet af rapporter, vil et bud på hvad en økologisk t-shirt koster være mellem 4 og 6,5 kg CO₂e (lige inden du smider den til vask første gang). Det er altså lige en hjørnetand mindre end den konventionelle.

 

Hvad koster det at have din t-shirt på?

Umiddelbart er der tre faktorer, der rigtig gør sig gældende her:

1. Hvor længe t-shirten bliver holdt i live

2. Hvor ofte du vasker

3. Hvordan du gør det

Jo længere tid du har din t-shirt, jo sjældnere behøver du at skifte den ud (i teorien, i hvert fald). Og det er i virkeligheden en rigtig bæredygtig (både miljømæssig, social og ikke mindst økonomisk) fremgangsmåde. Så her er et godt trick; køb noget ordentligt, der holder længe! 

Luft tøjet!

Videre til hvor ofte du vasker. Der er flere måder at få vaske-frekvensen ned. Én er at passe bedre på, når du skovler sovs i løgneren. Og hvor tolerant du er overfor sovsepletter, selvfølgelig. En anden genvej, til at sætte frekvensen ned, er ved at overveje om t-shirten egentlig har fortjent en tur i maskinen.

 

 

 

 

 

 

 

Sidste afgørende faktor; hvordan du vasker. Her i Tekstilrevolutionen har vi kigget på to scenarier for livet som t-shirt; Lad os antage at din t-shirt bliver vasket 50 gange. Ca. hver 14. dag i 2 år. Dette er før du beslutter at kyle den ud. Det er tal vi selv finder på, men er det ikke meget rigtigt?

 

30 eller 60 grader?

I det første parallel-liv får din t-shirt et let liv med en lækker energivenlig vaske-børge og et 30 graders program. Her kommer vi op på 1 kg CO₂e i løbet af din t-shirts værnepligt.

I det andet parallelle univers kører vi den helt tunge med 60 gradersklæppert inklusive tørreprogrammet i samme maskine. En af de der smarte t-shirt-jacuzzi-vaske-tørre-kombi-maskiner. Her ender vi på 5,5 Kg CO₂e for et år[xii]. Og måske endda endnu mere[xiii]). Det er potentielt set en ret stor procentdel af, hvad t-shirten oprindeligt har kostet alt efter hvordan, og hvor meget du vasker den, og hvor længe du har den.

 

Konklusion: Det er komplekst, men køb økologisk

Den første konklusion er (som du måske allerede har gættet), at det er komplekst at præcisere din t-shirts CO₂ aftryk, og at det med at skrive et præcist tal er noget man skal passe på med.

Anden pointe er, at det fra et CO₂e-perspektiv giver mening at købe økologisk tøj. Og hvis du lover at huske, at det er komplekst. Og at tallene kan variere meget alt efter, hvordan man bruger dem (og lover at hver gang du bruger det, forklarer at det er komplekst). Så er vores bedste bud, at mængden af grønhusgasser, udledt fra økologisk bomuld, med rotation af afgrøder og bælgplanter, vil være mellem 4 og 6.5 kg (uden vask). Konventionel lå mellem 8.4 og 10 kg.

 

Og husk, du behøver ikke smide dine t-shirt i tørretumbleren

Den tredje pointe er, at du selv med de t-shirts du allerede har købt, kan have kæmpe indflydelse på, hvor stort din t-shirts CO₂ aftryk kommer til at være. Og det kan du ved at lade være med at spilde sovs ned af den. Og når du alligevel gør, så vask den på 30 grader og drop tumbleren. Så kan du nemlig potentielt gå fra 5,5 kg CO2 pr t-shirt pr år til bare et enkelt kg.

 

 

Referencer

[i] “Ecological Footprint and Water Analysis of Cotton, Hemp and Polyester” fra 2005, skrevet af Stockholm Environment Institute.

[ii] “Carbon footprint of textile throughout its life cycle: A case study of Chinese cotton shirts” fra 2015, skrevet af: Wang, Chenxing; Wang, Lihua; Liu, Xinlei; Du, Chong; Ding, Ding; Jia, Jia; Yan, Yan og Wu, Gang.

[iii] Det er det, vi kalder indirekte aftryk. Det er helt overdrevet svært (umuligt) at få det hele med. Hvis du accepterer præmissen om vi må tilskrive alle bagvedliggende processer til det produkt, vi snakker om (og det bliver du nødt til, hvis ikke vi skal have et kæmpestort sort hul af CO₂ udledning, som ikke hører til nogle steder), skal vi i princippet samle en næsten uendelig række af bittesmå processer og underprocesser.

How bad are Bananas?

Som Mike Berners-Lee skriver i sin bog ”How bad are bananas?: The carbon footprint of everything”, kan man hurtigt forestille sig hvor svært det er når, man for (i dette tilfælde, et stykke plastik legetøj), skal regne med hvor meget det koster i CO₂ at vedligeholde den gravemaskine, der graver i den stålmine, der forsyner fabrikken, der laver klips til rapporterne i plastik-legetøjsfabrikken. Det ender med at blive en næsten uendelig række af bittesmå CO₂ regnskaber. Det er umuligt at regne ud præcist. Men det er ikke umuligt at give et godt bud på hvor meget det er. Og det afholder os ikke fra at kunne kigge på størrelsesforholdene – for eksempel mellem økologisk og konventionelt producerede t-shirts.

[iv] Er det her lige et af mine yndlingsemner. Så det kommer der nok mere af en anden gang. Men hvis du gerne vil have mere af det nu, kan jeg anbefale vores indlæg om hvad dælen bæredygtighed er for noget.

[v] Studiet medtager et skøn for forbrug, men vi har skrællet den del af, for at kunne komme tættere på en Dansk kontekst.

[vi]       Bl.a. Mike Berners-Lee i bogen ”How bad are bananas?: The carbon footprint of everything”. (dog beregnet ud fra bomulds-jeans). Den kan varmt anbefales.

 

[vii] I korte træk; gødning løber ud i en nærliggende sø; alger (der elsker gødning) går muchies amok og formerer sig for overdrevet og ender som et lækkert grønt lag ovenpå søen. Sollyset kan nu ikke trænge igennem; vandplanterne kan ikke lave fotosyntese (som ilter vandet) og alt i søen dør. Vi snakker lidt mere om det i indlægget om Hamp, men du kan også læse om det på EPAs hjemmeside.

[viii] Food Climate Research Network (2014) https://www.fcrn.org.uk/forums/general-discussion-35

[ix] “Effects of the herbicides prosulfuron and metolachlor on fluxes of CO2, N2O, and CH4 in a fertilized Colorado grassland soil” af Kinney, Mosier, Ferrer Furlong og Mandernack. https://www.researchgate.net/publication/252835939_Effects_of_the_herbicides_prosulfuron_and_metolachlor_on_fluxes_of_CO2_N2O_and_CH4_in_a_fertilized_Colorado_grassland_soil

[x] Textile Exchange, 2014 “The Life Cycle Assessment Of Organic Cotton Fiber Summary Of Findings – A Global Average”

[xi] Deres resultater kommer desværre uden mellemregninger, så det er svært at tjekke og der er lavet meget få studier, som man kan sammenligne med. Vores mavefornemmelse siger at 46% er lige lovlig lavt, men uden at have noget at skyde igen med.

[xii] Den lille 30 graders frækkert koster 600g CO₂e (I følge en artikel fra The Guardian fra 2010) per fuld vask – 20g per t-shirt. Det er så antaget her at du pakker en fuld 5 kg vask, svarende til 30 t-shirts. Den tunge vaske-kyklop koster (ifølge samme artikel og med samme propfulde maskine) 3.3 Kg CO₂e for en runde – 110g per t-shirt.

[xiii] Den gode Mike Berners-Lee med bogen ”How bad are bananas?: The carbon footprint of everything” skyder sig frem til (omregnet fra Jeans og håndklæder) at vaske-tørre projektet koster omkring 9 kg CO₂e.