Usynligt vand i din t-shirt

med Markus Hatting | Tekstilrevolutionen

Så meget vand gemmer der sig i din t-shirt 

Der er enorme mængder vand gemt i produktionen af din t-shirt. Hvis du læser med her, finder du ud af, hvordan alt det vand kan være i din t-shirt, hvorfor det er problematisk, og hvad vi kan gøre ved det.

                 Din bomulds t-shirt har 2720 liter vand på samvittigheden – og det er inden du vasker den

“Verdens mest gennemsnitlige t-shirt” 

Tekstilindustrien er kæmpestor. Fra bomuldsproduktion til færdig t-shirt er der 12-15 led. Varierende teknologier og processer i den store industri gør, at tallene varierer. Derfor arbejder vi her med hvad vi kalder ’Verdens mest gennemsnitlige t-shirt’.  Det er altså den, der kræver de her 2720 liter vand. Inden du smider den til vask.

Tallet i sig selv siger ikke så meget. Er det meget eller lidt? Hvor kommer vandet fra? Hvad det kunne være brugt til, og er det overhovedet et problem? Det går vi i kast med nu. Spoiler alert: det er et problem.

Problemerne ved vandforbruget i tøjproduktionen

Helt overordnet er der to store vandproblemer ved den her produktion. Det første er, at der bliver brugt meget vand fra søer, vandløb og fra undergrunden. Det andet problem er, at det udleder store mængder kemikalier, der forurener vand. Dette har en stor påvirkning på økosystemer og på mennesker, der bor i nærheden.

 

Grund- og overfladevand

1230 liter eller ca. 45% af vandet fra verdens mest gennemsnitlige t-shirt bliver taget fra omkringliggende søer, floder eller pumpet op fra undergrunden. Vandet bliver brugt primært til kunstvanding af bomuldsmarker, men også til bearbejdningen af bomulden.

 

 

Tallet for bomuld er højere end for andre planter. Det kræver nemlig en del vand at holde en bomuldsmark kørende, både fordi de typisk er placeret steder, der er rige på varme og fattigere på regn. Men også fordi bomuld er en meget tørstig plante. Hvis du er mere interesseret i tekstilers vandforbrug, bør du læse denne artikel, som går i detaljer med dette emne.

Verdens bomuldsproduktion

På kortet til højre kan du se de steder, der har en høj produktion af bomuld. Det er for eksempel Pakistan, Central- og Vestafrika, det sydøstlige Kina, Australien, dele af Sydamerika og det sydlige USA – ikke just steder, der er berømte for deres sprudlende drikkevandsressourcer. Det er et problem fordi der, særligt i nogle af disse regioner, er mangel på vand.

Når vandet bliver taget fra steder, som lokale bruger i deres dagligdag til fx at vande deres marker, bruge som drikkekilde til kvæg, bade i eller endda til drikkevand for dem selv, så har det store konsekvenser; det påvirker fødevaresikkerheden, skaber værre betingelser for hygiejne, og i værste fald skaber det tørst blandt mennesker.

Kemisk skum fra farvning af tekstil

Kemiskum fra en tekstilfabrik

Din t-shirt forurener van(d)vittigt meget

Der bliver udledt en del kemikalier fra farvning og diverse andre processer. Det bliver der brugt fortyndingsvand på. Fortyndingsvandet er det vand, der i teorien skal bruges til at fortynde farver og kemikalier fra bearbejdningsprocessen, for at det kan komme ned på et ikke-skadeligt niveau. Eller sagt på en anden måde; hvor meget vand i en sø eller vandløb bliver forurenet, når der bliver produceret en t-shirt.

Det tal er for verdens mest gennemsnitlige t-shirt 380 liter. Igen kan man zoome lidt ud og finde ud af, at vi snakker om millioner af liter vand, der bliver ledt ud i søer og vandløb med tungmetaller, giftige stoffer, olier og alt muligt andet, der bl.a. får pH værdien til at falde[i]. Vand er en livsnerve i den slags systemer, og det har selvfølgelig kæmpestore konsekvenser for de naturlige økosystemer og for mennesker og dyr at være omkring det. Som et lille bonus fact kan vi informere om, at tekstil bearbejdning er den industri, der forurener verdens vandressourcer mest, næstefter landbrug[ii]. Tillykke med andenpladsen.

 

Det store billede

Det virker banalt at sige det, men vi har ikke har ubegrænsede vandressourcer. Hvis man skal zoome lidt ud, anslog FN i 2006, at der var 1.1 milliarder mennesker, der levede steder med vandmangel, hvoraf de fleste levede med mindre end 5 liter per dag[i]. Det er mindre end det store skyl på et almindeligt toilet i Europa. Og nej, man kan ikke nødvendigvis overføre det direkte og sige at det er bomuldens skyld at 1.1 milliarder mennesker tørster. Dog er der unægtelig et meget stort overlap mellem de steder, hvor bomuld er stort, og de steder hvor mangel på vand er medansvarlig for en lav fødevaresikkerhed og dårlig hygiejne. Dette kan føre til sygdomme som kolera og diarré. De steder, vi taler om her, er steder, hvor det er meget sandsynligt, at man dør af den slags.

 

Hvad kan du, som forbruger, gøre?

Ingen kan løse det her alene, men vi kan godt alle sammen være med til at rykke i den rigtige retning. Nu skal du høre, hvad du kan gøre.

For det første kan du tænke over, om du overhovedet har brug for nyt tøj. Hvis du ægte har, så kan du købe noget i god kvalitet, så det holder længere. For det andet kan du købe tøj, der er certificeret med EU Label eller GOTS – det hjælper lidt, og det kan du læse mere om i vores blogindlæg om certificering. Du kan også købe tøj af nogle andre materialer, som hamp eller polyester, for de kræver mindre vand. Industrien bliver opdraget af penge; hvis der er penge i at bruge mindre vand, så er det den vej, det går.

 

Konklusion

Det kræver altså 2720 liter vand at producere verdens mest gennemsnitlige t-shirt. Hvis vi kigger i vandregnskabet, kommer det fra overflade- og grundvand og fra fortynding af kemikalier. Mængderne af vand, der bliver brugt på den her måde, er rigtig store, så du har en stor påvirkning lige meget, hvad du vælger. Vi håber, at du blev klogere. Hvis du er mere interesseret i fakta og viden omkring tøjproduktion samt flere tips til, hvordan du, som forbruger eller brand, kan hjælpe udviklingen i en positiv retning, kan du med fordel kigge videre i vores blog her. 

  

 

Illustrationer

 

 

Referencer

 

 

Noter

 

[i] UN, 2006, Human Development Report

[i] Her er et lille udsnit af gængse stoffer, som man kan finde hvis man tager en prøve: Kopper, Arsenik, Bly, Cadmium, Kviksølv, Sulfur, Nitrat, Klorin og Formaldehyd (Bhatt & Rani, 2012). Du må selv slå op hvilke skadelige effekter de har på mennesker, men hvis du gætter på kræft, er du ret sikker på at få jackpot.

[ii] Bhatt & Rani, 2012